Som navnet antyder, passer denne pakkerem til Ortliebs Seat-Pack M og Seat-Pack L og giver ekstra stabilitet, når sadeltasken er fuldt pakket, men holder den også ordentligt på plads, hvis tasken ikke er fyldt helt op.
Fixing Strap for Seat-Pack kan derfor justeres i længden efter behov, og overskydende webbing fikseres med Velcro®, så det ikke hænger og flagrer.
Bikepacking er en aktivitet, der bliver mere og mere populær. I stedet for store cykeltasker på fastmonterede bagagebærere, transporteres det medbragte udstyr i forskellige tasker, som er fastgjort forskellige steder på selve cykelrammen, styret eller sadelpinden, hvilket giver en bedre vægtfordeling – både når du cykler, men også når du i uvejsomt terræn skal af cyklen og trække den op ad de stejle bakker.
Med terræncyklen kan du således tage på eventyr på de forskellige vandrestier og komme ud i de områder, der hidtil har været forbeholdt trekking-folket. Både det lette telt, liggeunderlaget, soveposen og kogegrejet kan medbringes på turen, så du kan tage afsted i flere dage. Og du behøver ikke tage til Norge, Sverige eller Tyskland for at komme på en rigtig bikepacking-tur – herhjemme i lille Danmark er mulighederne mange.
Tyske Ortlieb har i mere end 25 år været markedets førende producent af vandtætte cykeltasker, rygsække, pakkeposer mv. Deres specielle fremstillingsmetoder gør, at Ortlieb i dag anses for at lave de absolut mest pålidelige produkter med en slidstyrke ganske uden sidestykke.
https://youtu.be/DI-oMP_lMEM












Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.