Den nye Transporter Flap Top er en opdateret udgave af Ospreys populære rygsæk til den aktive livsstil i den urbane jungle. Men brug den endelig også som den funktionelle og pålidelige taske til turene til og fra arbejde eller studie, for det slidstærke materialevalg af en 100% genindvundet polyester, der er belagt med en kraftig TPU, så det færdige materiale mest minder om et kraftigt presenningstof, gør både rygsækken meget vandresistent men også meget slidstærk.
Bæresystemet på Osprey Transporter Flap Top er bygget op omkring et sprøjtestøbt AirScape™ -rygstykke med udstansede skumpaneler, der skaber en åndbar og tilpas tæt pasform ind mod ryggen, og hvor de velpolstrede og anatomisk velformede skulderremme – som bag nakken er samlet til ét hele for at give bedst mulig vægtfordeling – sikrer den gode og velafbalancerede bærekomfort. Over brystet samles skulderremmene med en justerbar brystrem, som samtidig fungerer som praktisk nødfløjte, hvis du skulle få behov for at tilkalde dig den fornødne opmærksomhed, og det aftagelige mavebæltet sikrer, at rygsækken ikke rutsjer fra side til side, når du i fuld fart begiver dig igennem storbyen på cykel.
Transporter Flap Top har en volumen på ca. 20 liter og entreres under det brede låg, som åbnes med et både robust og stilfuldt aluminiumsspænde, der kan justeres efter indholdets omfang. Denne åbning giver nem og hurtig adgang og godt overblik over taskens indhold. I selve hovedrummet findes en separat og velpolstret stiklomme til den bærbare computer eller tablet’en, og de velplacerede PowerMesh™ -lommer holder godt styr på både skriveredskaber, mobiltelefon og notesblok, så det ikke ligger og skramler rundt med det øvrige indhold i tasken.
Drikkeflasken eller den lille termokande holdes på plads i den strækbare sidelomme, og alle de småting, som man hurtigt og umiddelbart skal kunne komme til, opbevares i den praktiske lynlåslomme på fronten af rygsækken. Og naturligvis er der på fronten af rygsækken gjort plads til, at en cykellygte kan fikseres.
Således er denne nye Osprey Transporter Flap Top den oplagte følgesvend til de daglige pendlerture, men den er også et oplagt valg som alsidig rejserygsæk, når storbyerne skal udforskes.
Transporter Flap Top er ligeså stilfuld som den er funktionel!
Detaljeoversigt:
∙ Osprey AirScape™ -rygstykke med formstøbte skumpaneler for øget komfort og pasform.
∙ Brystrem med indbygget nødfløjte.
∙ Adgang til rygsækken gennem toppen.
∙ Praktiske PowerMesh™ stretch-lommer indvendigt til organisering af taskens indhold.
∙ Ekstra dyb PowerMesh™ sidelomme med nem adgang til drikke- eller termoflaske.
∙ Udvendig lynlåslomme til de medbragte småting.
∙ Aftageligt mavebælte.
∙ Polstret lomme til laptop eller tablet
∙ Mulighed for fastgørelse af LED-lygte.


























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.